Alexanders adoption

Alexanders adoption

Vores livs rejse til Kina for at adoptere

Denne blog vil blive brugt til at skrive om vores rejse til Kina for at adoptere og livet med Alexander når vi kommer hjem. Vi har også en blog på engelsk og den vil måske blive opdateret lidt tidere end denne her, så check der også.

En uge i Shanghai

Vores livs rejseOprettet af Lars søn, december 09, 2007 04:04:58
Tjah, saa har vi allerede vaeret i Shanghai i over en uge. Tiden gaar vel nok hurtigt. Og det er utoligt at se hvor meget Alexander har udviklet sig i de faa dage vi har haft ham.

Fredag startede vi stille og roligt igen. Klokken 10.30 havde vi aftalt at alle boernen skulle klaedes ud i den fine silkedragt, de havde faaet med som gave fra boernehjemmet. Vi ville gerne have et billede af dem alle i deres dragter, som vi kan sende til boernehjemmet som en lille tak. Det var selvfoelgelig noget af et show at faa 9 boern tilat sidde stille med alle foraeldrene lige foran dem i et lille vaerelse. Alexander blev lidt bange og stille igen. Vi fik ogsaa lavet familiefotos af hver familie med deres lille barn i silkedragt. Det var meget sjovt og da den vaerste hurlumhej var ovre loeb Alexander glad rundt igen i sin fine dragt.

Klokken 11.30 kom de rundt med passene til alle boernene. Saa Alexander har nu et fint kinesisk pas. Paa mandag skal det saa til det danske generalkonsulat for at faa indrejse- og opholdstilladelsen indstemplet. Vi fik ogsaa hans kinesiske vacinationskort med oversaettelse og den seneste laegerapport paa ham. Den var fra 29. November (dagen, hvor vi flyttede!) og han var 9 kg og 76 cm. Ellers alt fint. Vi fik ogsaa den DVD boernehjemmet havde faaet lavet for os med overdragelsen. Den er virkelig flot.

Ved 12-tiden tog vi afsted til Shanghai Zoo. Den var meget stoerre end vi havde regenet med og ogsaa meget mere spaendende. Vi saa en del underlige fisk, loever, tigre, giraffer, bjoerne, ulve, gorillaer, chimpanser og selvfoelgelig ogsaa panda bjoerne. Det var faktisk rigtigt godt, undtagen afdelingen for kaeledyr. Der havde de 40-50 forskellige hunderacer og de sad allesammen i meget smaa glasbure. Det var naesten ikke til at holde ud at se paa og det fik os selvfoelgelig til at taenke paa Rocky paa vinterferie i hundepensionen.

Parken var faktisk saa stor at vi endte med at bruge 5 timer der, hvoraf de sidste 45 min. paa at proeve at finde udgangen. Vi havde ogsaa en mindre pause i en reataurant der, hvor vi fodrede den lille filur-mager. Da var det klart os der var girafferne, for hele restauranten fulgte alt hvad vi gjorde meget noeje. Vaerten kom op og spurgte os om Alexander, men de fleste andre stod bare 2 meter vaek og observerede. Men de var nu venlige nok, saa det gjorde ikke saa meget.

Vel tilbage igen var det tid for en ret sen middagslur (han havde allerede sovet lidt i barnevognen) og saa holdt vi ellers legetime igen. Vi spiste paa den lokale vestlige restaurant paa hotellet, da Marion traengte til en steak!

Loerdag stod der findeplads paa programmet. Vi havde besluttet at vi ville proeve at finde det sted, hvor Alexander var blevet efterladt af sin kina-mor og fundet af de lokale myndigheder. Vi havde faaet conciergen i hotellet til at hjaelpe os med saa nogenlunde at finde omraadet. Vi vidste at det var en lokal sundhedsklinik i Xu Hang by i Jia Ding distrikt i Shanghai. Fra den kinesiske findeannonce, der havde vaeret i avisen i marts 2007 kunne kineserne se navnet paa klinikken. Conciergen fik fat paa en taxachauffoer for os og soergede for at han forstod problemet og han fik ogsaa alle vores papirer med adressen. Og saa var det ellers afsted. Det tog en times tid at komme derud. Baade Jia Ding by og den noget mindre Xu Hang saa nogenlunde velhavende ud i forhold til de fleste andre steder vi har set herovre, saa det var jo lidt lovende. Jeg kan ioevrigt lige bemaerke for de motorsports interesserede at Shanghais Formel 1 bane ligger i Jia Ding, saa naeste gang i ser Formel 1 fra Shanghai kan I jo taenke paa Alexander. Naa, men vi koerte rundt i ret lang tid for chauffoeren havde lidt svaert ved at finde det rigtige sted. Han var jo ikke lokal kendt derude, saa han stoppede taxaen en gang imellem og hoppede ud for at spoerge om vej hos de lokale og den ene sendte os i den ene retning og den naeste sendte os i den modsatte retning, men efter 45 minutters tur rundt i omraadet fandt vi en sundhedsklinik og vi steg ud og tog en masse fotos og filmede med mere, men i mellem tiden stod taxa chauffoeren og talte med en gammel mand ved indgangen og saa kom han over og fortalte os at det alligevel ikke var den rigtige sundhedsklinik, da landsbyen aabenbart har to. Saa ud paa vejen igen for at finde den rigitige. En halv time tog det og saa fandt vi den. Vi talte med adskillige folk der, som bekreaftede at det var det rigitge sted ifoelge finde-annoncen og jeg spurgte en laege som lige kom ud om hun kunne huske Alexander. Det gjorde jeg ved at vise hende det papir vi har som siger paa kinesisk at han er adopteret og at han var foraeldreloes og saa viste jeg hende finde-annoncen paa kinesisk som forklarede at han var fundet her hos dem. Hun huskede det ikke, men det var aabenbart ikke saa saert da der arbejder en del der. En gammel kone ved vejen kunne heller ikke huske det. Vi tog billeder og videoer, m.m. og saa hoppede vi eller i taxaen igen og koerte tilbage til hotellet. Turen tog ialt lidt over 3 timer og det var nu noget over Alexanders middagslur tid. Han havde hans foerste skrige anfald i taxaen hjem og saa faldt han eller i soevn. Han fik cirka en times soevn i taxaen og saa ville han jo ikke sove mere da vi kom hjem! Men saa var han tilgengaeld godt sulten, da vi ikke havde kunnet madde ham ordentligt i taxaen. Han havde nu ellers spist adskillige breod, honeynuts, kyllingestykker og meget mere, saa det var ikke fordi vi sultede ham. (Vi vejede ham igaar aftes - han har allerede taget ca. 300 gram paa siden vi fik ham!)

Efter lidt mad og lidt legetid besluttede vi at gaa en tur ned til Folkets Park, som er ca. et kvarters gang fra hotellet. Det var ret sjovt. Der er utroligt mange kineserne paa gaden saaden en loerdag eftermiddag. I parken var der et boerne omraade, som vi brugte lidt tid i , saa moedte vi nogle teenagere, der var igang med at traene koordineret dans med tennisketchere. Det var ret flot og de fortalte at det var til en konkurrence. Jeg kan ikke laengere huske hvad de sagde det hed. Det har noget at goere med japanske tegneserier. Naa, men vi gik videre og kom til et omraade af parken hvor der stod rigtig mange mennesker, de fleste af dem med lapper med papir med et aarstal (typisk i firserne) og en laengde (typisk 150-160 cm) og en masse andre detaljer paa kinesisk og negen af dem havde ogsaa billeder paa deres papir. Marion havde hoert om det her paa TV engang. Hver loerdag gaar kinesiske foraeldre, hvis boern endnu ikke har fundet en passende aegtefaelle derned og proever at finde en match til deres boern. Der blev pruttet lidt om prisen rundt omkring. Meget bizart.

Paa vej hejmad gik vi via Nanjing Road (det store stroeg i Shanghai) og loen ind i en gruppe kunststuderende fra Beijing. De inviterede os op at de deres udstilling. Den var lige forbi. Der var baade noget godt og noget mindre godt. Marion valgte et par ud, som vi koebte, og det vidste sig at de var lavet af deres laerer. Han var ioevrigt kaligrafi ekspert. Saa vi spurgte ham om meningen af Alexanders kinesiske navn. Qian, han familienavn betyder staerk. Det var ogsaa hvad vi havde hoert foer. Gan, den sidste del af hans fornavn betyder soed. Han sagde, det er den type soedme man har i munden naar man lige har drukket appelsinjuice. Det havde vi ogsaa hoert foer, undtagen det med appelsinjuicen. Huai var den stoerste overraskelse. Det betyder stort hjerte eller egentligt bredt hjerte eller vidt favnende. Det giver jo en hvis mening, da han jo havde problemer med hjertet da han blev fundet. Med denne viden sagde vi mange tak og gik videre og fandt den bedste kinesiske restaurant vi endnu har vaeret paa og den er ikke engang ret langt fra hotellet. Der gaar vi helt sikkert tilbage til! Efter det var det hjem og faa Alexander med det store hjerte i seng.


Her er nogle billeder:

Blog Image8 prinser og en prinsesse. Er de ikke bare flotte?

Blog ImageFar og soen ser paa fisk i Zoo.

Blog ImageVi fnadt ogsaa nogle storke i Zoo. De har nok bragt Alexander til os!!

Blog ImageSaadan en pandabjoern er egentlig ret stor!

Blog ImageDen glade familie ved platformen hvor Alexander blev efterladt i Februar 2006.

Blog ImageAlexander afproever legeland i Folkets Park.



  • Kommentarer(0)//kina.buch-jorgensen.eu/#post33