Alexanders adoption

Alexanders adoption

Vores livs rejse til Kina for at adoptere

Denne blog vil blive brugt til at skrive om vores rejse til Kina for at adoptere og livet med Alexander når vi kommer hjem. Vi har også en blog på engelsk og den vil måske blive opdateret lidt tidere end denne her, så check der også.

Livet med Alexander gaar stadig bedre!

Vores livs rejseOprettet af Lars tor, december 06, 2007 17:02:39
Alexander er en stjerne og han bliver bare bedre og bedre.

Igaar fik jeg ikke rigtigt skrevet noget, da Marion sad paa computeren for at opdatere hendes blog og skrive til veninderne m.m., saa jeg har lidt opdatering at naa. I kan evt. kigge paa de fine billeder og videoer Marion har lagt paa den engelske blog.

Igaar skulle vi ikke noget! Det var den foerste dag uden program. Vi tog den stille og roligt og lod Alexander sove til ved 8 tiden. Saa tog vi vores tid med morgenmad, m.m. og var foerst klar til at komme ud af doeren ved 11-tiden. Vi skulle paa shopping tur da alt det toej vi havde med til Alexander var for stort, saa vi tog ud til det samme shopping center vi var ved i soendags. Den stolte far kunne saa ogsaa faa afproevet den nye klapvogn. Det er utroligt saa interesseret almindelige kinesere er i et lille kinesisk barn med udenlandske foraeldre. Men de er allesammen meget venlige og glade paa baade hans og vores vegne, saa saa kan man jo naesten ikke blive saa sur paa dem over nysgerrigheden. Vi har da ogsaa behaendigt undgaaet situationen naar nogen blev for naergaaende og ville tage ham op.

Naa, men vi fik shoppet lidt og koebt diverse ting vi manglede, f.eks. flere pampers bleer, nu der er kommet gang i fordoejelsen igen. Han var en af de sidste til at producere en lorteble, men han naaede 4 iloebet af dagen igaar. Spaendende!!

Vi koebte meget mindre stoerrelser end vi havde med men alligevel fandt vi ud af da vi kom hjem at det meste er lige vel stort til ham. Skoene var dog okay og de fleste troejer ogsaa, men bukserne var stadig for store.

Naa, men efter vi shoppingen fik vi os en burger og saa tog vi hjem til hotellet igen. Saa var det tid til en lur inden vi skulle gaa gangene tynde igen. Han kan bedre lide at gaa paa mamor gulvet ude ved elevatorene end paa gulvtaeppet paa gangene, men det er han foraeldre ikke alt for glade for da man kan slaa hovedet mere paa marmor end paa et tykt taeppe. Men hvis man falder rejser man sig jo bare op igen uden at graede og gerne ved at bruge hovedet til at presse sig op. Det goer de alle og de er vist alle vant til at der ikke noedvendigvis er nogen, der troester dem hvis de falder, for de rejser sig bare alle op igen uden at kny.

Dagen endte med leg paa vaerelset og bad inden han belv puttet me den godnat historie. Han gav os et stort smil og er puste-kys (det havde han laert i loebet af dagen).

Her til morgen vaagnede han foerst ved 8.30-tiden (vi lader ham sove laenge med vilje, saa han langsomt bliver omstillet til europaeisk tid). Da han vaagnede stod vi begge og kiggede paa ham og da han saa os stak han i et stort smil. Det varmede dejligt. Han er ikke laengere ked af at vaere hos os. Han har et godt sovehjerte og det tager ham en halv-times tid rigtigt at blive vaagen, lidt ligesom moderen!!

Igen tog vi det stille og roligt og var igen klar til at tage ud i byen ved 11-tiden. Vi havde planlagt at tage en tur i Folkets Park, so er en stor offentlig park i gaa-afstand herfra. Desvaerre havde vi glemt at kigge paa vejrudsigten. Vi var blevet saa vant til at vejret i Shanghai er et sted mellem rimeligt godt og rigtigt godt. Men da vi kom ud fra hotellet begyndte det at regne. Vi tog af sted alligevel, men efter 5-10 minutters gang blev vi enige om at vi maaske skulle finde en bedre plan, givet omstaendighederne. Saa vi gik tilbage til hotellet med en smule indkoeb og raadslog lidt inden vi gik over til Shanghais hovedstroeg, Nanjing Road. Vi havde nogel for noejelige timer der med at koebe mere toej til Alexander, denne gang smaat nok!! Maaske faar vi brug for mere plads i kufferten hjem. Vi fandt ogsaa nogel traditionelle kinesiske markeder og gik lidt og saa hvad der saadan var! Vi tog en frokost paa Pizza Hut, da vi havde brug for noget hurtigt og let. Mens vi sad der pegede Alexander pludselig paa Marion og sagde MaMa (kinesisk for mor). Hun sad lige og madede ham. Efter at have sage MaMa et par gange pegede han paa mig og sagde BaBa (kinesisk for far). Vi blev helt paff og smilte tilbage til ham med taarer i oejnene og gav ham en stor knuser.

Saa maatte vi tilbage til hotellet for der var foedselsdags fest. Marius, en af de andre boern fyldte to aar idag, saa der var fest med lagkage, balloner, gaver og sang ude paa gangen. Jeg tror hotel personalet belv lidt forundrede igen. Den slags har de vist ikke vaeret ude for foer. Ungerne havde en god fest og vi fandt ud af at Alexander godt kan lide lagkage. Naar han fik en lille bid gik han lidt ned af gangen og spiste den og kom tilbage efter mere naar han var faerdig. Vi havde ellers lige maddet ham, saa vi blev lidt overraskede over at han kunne spise saa meget igen, men han blev bare ved.

Saa var han ogsaa klar til en god lur og fik igen halvanden time inden vi vaekkede ham. Saa blev der leget lidt mens han langsom vaagnede og saa gik vi ned paa den kinensiske restaurant paa hotellet til aftensmad.

Han er en lille skaelm er han. Han har allerede laert at efterabe os ret godt. Han kan f.eks. nikke dybt med hovedet ligesom far og sprede armene ud med handfladerne opad ligesom vi goer naar vi fortaeller ham at alt maden i hans skaal eller flaske er vaek - 'all gone'. Der er mange andre ting han allerede har laert at efterabe os med. Det er lidt skraemmende!! Men ogssa sjovt. Han har en cylindrisk traeklods og den er han ogsaa begyndt at foere op til munden ligesom mor og far goer med cola- eller oeldaaser! Hmmmmmmm.

Efter at have leget lidt her til aften fik han sit bad og kom iseng. Han var ikke meget for at sove med det samme, selv om far havde opfundet en godnat historie til ham om en lille kinensisk dreng. Jeg maatte derfor ind og tjekke paa ham flere gange. Den foerste gang stak han i et stort smil da han saa mig, som om han lige ville sige 'se selv - jeg er stadig vaagen - er det ikke fint'. Naeste gang jeg kom derind sendte han mig et puste-kys, da han saa mig. Tredie gang var han endelig ved at faa besvaer med at holde oejnene aabne. Han er en utrolig kaer lille dreng og vi er meget lykkelige med ham.

Blog ImageFar koerer da vi gaar paa vores foerste indkoebstur i klapvognen.
Blog ImageHer er den lille Duracell-kanin efter mange ture hen ad gangen.

Blog ImageHistorie-time med mor.
Blog ImageDen lille haetteklaedte trold er klar til at tage ud i Shanghai.
Blog ImageRoedt lys betoeder jo ikke noedvendigvis at man skal stoppe, vel?
Blog ImageHan kan lide kage kan han, den lille!!!

  • Kommentarer(0)//kina.buch-jorgensen.eu/#post32